Skole i kirke!

100 børn fra 1. årgang på kirkebesøg. De skulle bruge mange af deres sanser. På billederne herover ligger de på gulvet og lytter til orgelet.


Følesansen på prøve - mærk din kirke!
Nu skal I bare høre...
Skole i kirke
Der er gang i skole-kirkesamarbejdet.
Flere tiltag bygger på aktiviteter, der har været etableret gennem flere år.
Eksempelvis har Y´s mens Club gjort det økonomisk muligt samt været aktiv medspiller i etableringen af arrangementer for alle byens 3.-4. klasser og 8.-10. klasser.
Etableringen af en sognemedhjælperstilling har givet Herlufsholm Kirke mulighed for også at være en aktiv del af kristendomsundervisningen og den tværfaglige undervisning på Ll. Næstved Skole. Samarbejdet foregår ved, at lærerne eller hele klasseteams henvender sig til sognemedhjælperen og beder om ideer eller vejledning til deres undervisning. Ofte tager lærerne udgangspunkt i den folder, der bliver udsendt før skoleårets start.
Sognemedhjælperen, deltager herefter i team-møder med friske ideer, og sammen planlægges undervisningsforløb, der ender med et besøg i kirken.
På den måde inddrages kirkens personalegrupper både kirketjener, præster, organister, kor og sognemedhjælper i skole-kirkesamarbejdet.
Der er desuden et veletableret samarbejde med præsterne og 7. klassetrins klasselærere om den årlige tur til København med Kirke, kultur og konfirmander.
Vi er i Herlufsholm Kirke meget taknemmelige for det gode samarbejde med lærere og personale ved Ll. Næstved Skole og Digtervejsskolen.
Det er jo blandt børnene, vi skal søge inspiration til fornyelse af vores kirke. Børnene er kirkens fremtid, og muligheden for at give børn gode oplevelser lader vi ikke lade gå fra os.