Herlufsholm Kirkes og Ladby kirkeruins historie

Herlufsholm var oprindelig et Benediktinerkloster, stiftet den 29. november 1125 af den sydsjællandske stormand, Peder Bodilsøn, og opført i slutningen af det 12. århundrede på det sted, hvor Herlufsholm ligger nu.

Erik Lams gavebrev er det ældste af alle eksisterende danske dokumenter og opbevares stadig i stiftelsens arkiv.

Ved gavebrev af 21. marts 1140 gav Kong Erik Lam klosteret fuld skattefrihed, samt det fulde herredømme over Næstved, hvilket vil sige, at fra da af og lige til reformationen oppebar klosteret alle skatter og afgifter fra Næstved.

Foran korbuens vanger står 2 tresædede korstole, fra omkring år 1500. Under disse stole er misericordierne (barmhjertighedsgerning - stolstøtte) bevaret og skilleplankerne har fremspringende hjelmklædte hoveder.

Ved reformationen blev klosteret nedlagt, og godset kom ind under kronen. Ved mageskiftekontrakt af 1. juli 1560 overgik klosteret i rigsadmiral Herluf Trolle og hustru Birgitte Gøye's eje, og navnet blev ændret til Herlufsholm.

Ved fundats af 23. maj 1565 skænkede det barnløse ægtepar godset til oprettelse af en skole for "adelige og andre ærlige mands børn".

Herluf Trolle ligger rustningsklædt, uden hjelm, og ved hans fødder hviler symbolet på tapperhed - en løve.

Birgitte Gøye er i enkedragt med en bønnebog i de sammenlagte hænder, ved hendes fødder ligger symbolet på trofasthed - en hund.

Monumentet flankeres af de fire evangelister med deres symboler.

I glasmontre ved alterets bagside er opstillet 2 rustninger, der har tilhørt Herluf Trolle og hans bror Børge Trolle.

Hullet i Herluf Trolles rusning i venstre lår skulle stamme fra den musketkugle, der sårede ham dødeligt i slaget ved Femern.

Ved restaurering af kisterne i 1885, blev der udtaget en lok af Herluf Trolles hår fra kisten, og denne kan nu ses i den lille ramme i bunden af montren.

Børge Trolles rustning i den anden montre er et sydtysk arbejde med rige ciseleringer og med årstallet 1538.

Herluf Trolles ældre broder Børge Trolle var forstander på Herlufsholm fra 1567 - 1571.

Børge Trolle var gift med Birgitte Gøye's søster Pernille Gøye. Børge Trolle døde 28. juli 1571. Pernille Gøye døde 5 marts 1552 og er begravet i Torbenfeldt Kirke.

Brystfigur af Pernille Gøye anbragt på en ny konsol på gravkorets sydvæg.

Til fremstilling af hovedet synes der at have været benyttet en dødsmaske.

Der findes stadig rester af legemsfarver og forgyldning på hue og armbånd og endnu i 1822 var der "forrevne stumper af en fløjlskåbe".

Enhver, der kommer til Herlufsholm Kirke, vil i våbenhuset se en flot model af en dansk fregat i en glasmontre. Den er lavet af former Karl Ambæk, der gav modellen i 1959.

Skikken med at hænge skibe op i kirkeloftet kendes først fra tiden efter reformatione og er en udpræget dansk skik, idet Danmark er det land i verden, der er bedst forsynet på dette område.

I rundt regnet 1000 danske kirker hænger der skibe lignende det, vi har stående i Herlufsholm.

Kirkeskibene var oprindeligt votivgaver skænket kirken af søfarende, der havde været i havsnød, men slap derfra med livet i behold.

Ladby Kirkeruin

Fra 2005 til 2006 har Ladby Kirkeruin undergået en omfattende restaurering. Ruinen blev genåbnet med en festlig aftenandagt.

Den 800 år gamle ruin har siden 1600-tallet været udsat for et voldsomt forfald. Kirken blev anvendt som kapel efter den havde mistet sin status som sognekirke. Dette kapel forsøgte Ladby-bønderne at holde sammen på frem til 1750'erne. Her blev den sidste hele mur nedtaget og anvendt til vedligeholdelse af Herlufsholm. Genbrug er jo ikke en ny tanke, så mangt et fundament har formentlig haft en fortid som mur i Ladby kirke.

Den sidste rest af kirkens fundament blev efterhånden overgroet og gennembrudt af vegetation, hvorved rødder havde løftet murværket ud af orden. Derfor valgte Nationalmuseet at få samlet stumperne inden det var for sent. Under arkæologisk arkitekt Charlotte Haas' ledelse, har to murere været i gang i knap et år. Charlotte Haas har været ansvarlig for at brokkerne blev placeret, hvor de med størst sandsynlighed har siddet engang. Efter dette arbejde fremstår ruinen nu, så man tydeligt kan se kirkens grundform med kor, skib, mands- og kvindeindgang.

I 2003 har Søren Tillisch fra Næstved Museum haft 2 arkæologistuderende ude for at grave i kirkehøjen. Kirkegården blev først nedlagt i 1861. Men efter en særlig bevilling blev en gårdejer, Knud Petersen, som den sidste, begravet på Ladby Kirkegård i 1905.

Da arbejdet med ruinen nærmede sig sin afslutning og for at festlig holde genåbningen, var der den 13. juni 2006 en festlig aftenandagt i den gamle ruin. Her medvirkede præsterne ved Herlufsholm, Ejlif Kristensen og Henning Marcher.

Herlufsholm Kirkes Kammerkor deltog ligeledes  med et par sange. Søren Tillisch og Charlotte Haas fortalte om gravearbejdet og restaureringen. Til sidst serverede Herlufsholm Meninghedsråd en håndmad og lidt at drikke. Det blev en dejlig sommeraften i Ladby gamle kirkeruin. Hver sommer afholdes ruingudstjenester. Disse annonceres i Sognebladet og i dagspressen.