Babysalmesang

Sang, leg og bevægelse for småfolk

Babysalmesangshold

Tirsdage kl. 10.00

Hver tirsdag formiddag, i den periode hvor kirken er lukket grundet renovering, fyldes sognehuset af babypludren og sang. Igennem godt 10 år har vi tilbudt babysalmesang til sognets mindste. 

Men hvad er babysalmesang?

Babysalmesang er en hyggestund, hvor vi stimulerer børnenes nysgerrighed og lydhørhed overfor sang og rytmik. Vi synger salmer og sange, danser, leger og siger rim og remser. Vi har en utrolig stor skat af smukke salmer og sange. Denne skat er en værdifuld ting at give videre til vores børn. Musik har en dejlig indvirkning på børn fra de er helt små – noget af det bedste er at høre mor og far synge.

Forældre udtaler...

”Vi går til babysalmesang, fordi det er super hyggeligt og god stimuli for Ella. Der er en masse forskellige sanglege, som man kan ”tage med hjem”. Der er en god stemning og børnene nyder at være med. Det er sjovt at se den udvikling der sker med børnene fra gang til gang.” Louise, mor til Ella, 6 mdr.

”Tirsdag er ugens bedste dag! Jeg går til salmesang hver tirsdag og har gjort det siden jeg var 3 mdr. Det er en fest og Marie er bare top underholdende. Tak!” – Asta, 9 mdr.

”Asger og jeg synes det er rigtig hyggeligt at gå til babysalmesang i Herlufsholm Kirke. Sang, musik og babypludren hver tirsdag er noget vi glæder os til. Genkendelsen af sange, redskaber og fagter skaber glæde hos de små.” – Marlene, mor til Asger 5 mdr.

Marie

Organist Marie Ottar Jespersen står for kirkens babysalmesang. Læs mere om Marie her eller kontakt hende med spørgsmål eller tilmelding på moj@herlufsholmkirke.dk.

Kommende babysalmesang

25sep kl. 10:00

Babysalmesang i sognehuset

25sep kl. 10:00
02okt kl. 10:00

Babysalmesang i sognehuset

02okt kl. 10:00
06okt kl. 10:00

Babysalmesangsgudstjeneste i Sct. Peders Kirke

06okt kl. 10:00
09okt kl. 10:00

Babysalmesang i sognehuset

09okt kl. 10:00
23okt kl. 10:00

Babysalmesang i sognehuset

23okt kl. 10:00