Indsamling i kirkeblokken

I våbenhusets gamle ’kirkeblok’ i Herlufsholm Kirke samles i det nye kirkeår ind til foreningen Bedre Psykiatri i Næstved, der er et tilbud til alle, der kender et menneske med psykisk sygdom. Foreningen sætter fokus på de problemer og udfordringer, mange pårørende står med. Og vil skabe anerkendelse af de pårørende som en uvurderlig ressource i behandlingen af psykisk syge.

Herlufsholm Menighedsråd håber, at der i løbet af året vil blive givet en god gave i 'Kirkeblokken' til formålet.

Læs mere på www.bedrepsykiatri.dk