Vi samler ind til verden fattigste den 14. marts 2021

 Lige nu står problemerne i kø for verdens fattigste. Mens klimaforandringernes konsekvenser er en

realitet, har corona-pandemien været med til at forværre problemer, der eksisterede i forvejen:

Sult, ulighed og konflikter. Som næstekærlige mennesker må vi ikke vende det blinde øje til verdens fattigste, der mere end nogensinde har brug for en håndsrækning. I stedet må vi bevare håbet og troen på, at vi kan gøre en forskel.

Klimaproblemer øverst på listen

I tørkeplagede lande slår høsten fejl år efter år. I andre lande skyller voldsom regn jorden væk. Klimaforandringerne er her allerede. De er bare ikke særlig ligeligt fordelt på verdensplan. Det er verdens fattigste, der rammes hårdest af konsekvenserne. Mennesker, der i forvejen ingenting har.

Vi må handle, hvis vi skal redde liv. I verdens fattigste lande er der brug for konkret hjælp til at håndtere tørke og oversvømmelser, så derfor går pengene i år blandt andet til klimahjælp som:

• Træplantning, der modvirker jordskred og kan bremse voldsomme oversvømmelser

• Vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer folk rent drikkevand

• Køkkenhaver og nye afgrøder, der kan klaretørke og omskifteligt vejr

Vi opfordrer alle – børn som voksne – til at gå en tur for verdens fattigste søndag den 14. marts, når Folkekirkens Nødhjælp afholder Sogneindsamling.

Herlufsholm Sogn er klar, så tilmeld dig allerede nu!

 

Tilmelding og kontakt

Tovholder for sogneindsamling

Leif Andersen

E-mail: leifandersen@stofanet.dk

tlf. 23920476.

blivindsamler.dk


Indsamling i kirkeblokken

I 2021 vil indsamlingen i kirkeblokken gå til SOS Børnebyerne. Siden 1949 har SOS Børnebyerne arbejdet på at sikre forældreløse og udsatte børn et kærligt hjem og en tryg opvækst i en familie i en SOS-børneby. En SOS-børneby består af 10-15 familier, der har hvert sit hjem. En familie bestå raf en SOS-mor og op til 10 børn. Børnene lærer at tage ansvar og passe på hinanden som søskende. Alle SOS-børn får også grundlæggende skolegang og får mulighed for at videreuddanne sig.

Læs mere på www.sosboernebyerne.dk.