Kunst i Sognehuset

Christine Munch Petersen er amatørkunstner og udstiller sine billeder i Sognehuset i efterårsmånederne.

Hun maler med akrylmaling og har altid været glad for stærke farver, hvilket tydeligt kan ses i hendes billeder. Hun veksler mellem det abstrakte og det naturalistiske, da hun kan lide at udforske forskellige stilarter og at skifte arbejdsmetode. Fantasien spiller også en stor rolle i hendes billeder. Hun starter måske med et abstrakt maleri, og pludselig tager fantasien over. Andre billeder er planlagt fra første færd som f.eks. hendes ”blomsterpiger”, hundeportrætter, landskaber eller hendes ”symbolbilleder”.