Du er her: 

Høstfest i kirken

Søndag den 23.september kl. 10.00 takker Sct. Peders og Herlufsholm Kirke i fællesskab for livet og maden på bordet ved en høstgudstjeneste for hele familien. Sct. Peders Kirke pyntes med sensommergrønt og de smukke høstsalmer synges til lyden af trompet. Begge kirkers kor medvirker. Børn inviteres til en høstworkshop undervejs. Efterfølgende indbydes alle til fællessang uden for akkompagneret af et glas gratis friskpresset æblemost fra en gård i nærheden. Alle opfordres til at medbringe lidt frugt eller grønt som høstgave, der afslutningsvis sælges på dagens høstauktion til fordel for velgørenhed. Æblemost kan købes med hjem og høstauktionen støttes kontant eller via MobilePay.

Del dette: